Pas på ny sygdom i buksbom

Der findes to alvorlige svampesygdomme på buksbom: Buksbomgrentørre (Volutella buxi) har været kendt i mange år, mens buksbomkvistdød (Cylindrocladium buxicola) først er kommet til Danmark for nylig.

Den sidstnævnte svamp er en invasiv art, og en af de vigtigste spredningsveje er potteplanter af buksbom til udplantning. Alle havecentre og købere af buksbom bør derfor være på vagt og kende symptomerne på angreb.

Symptomer på buksbom kvistdød
Det første symptom på angreb af buksbomkvistdød er små bladpletter, som ofte har en mørk zone mod det friske bladvæv. Herefter visner bladspidsen, og hele bladet bliver gråligt. På skuddene dannes mørke pletter, som flyder sammen til langsgående striber.

Svampeangrebet breder sig typisk til flere kviste, og de visne blade tabes efter et stykke tid. Under fugtige forhold bliver undersiden af inficerede blade helt eller delvis dækket af et lyst lag af svampehyfer (mycelium).

De første symptomer på angreb af buksbomkvistdød (Cylindrocladium buxicola) er pletter på bladene. Fotos: Iben M. Thomsen, Venche Talgø og Erling Fløistad.

Spredning af svampen
Buksbomkvistdød blev første gang observeret i England i 1994. Sygdommen spreder sig til nye områder med inficerede planter. Både i Norge og Danmark er angreb fundet på importerede buksbomplanter.

Den lokale spredning sker med sporer, som dannes på myceliet i store mængder i fugtige perioder og spredes til nye blade med vandsprøjt og vind. Eftersom sporerne er klæbrige, kan de også spredes med insekter, fugle og ved håndtering af planterne, specielt ved klipning.

Fugt fremmer angreb
Den tætte vækst, der gør buksbom velegnet som hækplante, giver desværre gunstige forhold for svampeangreb:
• skygge
• kølige, men nogenlunde konstante temperaturer
• høj luftfugtighed

Høj nedbør i vækstsæsonen samt vanding med sprinkler giver våde blade og dermed øget sporeproduktion og gode infektionsmuligheder for C. buxicola. Formentlig har den våde sommer i 2011 været en væsentlig grund til, at forekomsten af buksbomkvistdød ser ud til at være eksploderet i Danmark sidste år.

Svampen kan i starten være til stede i begrænset omfang uden at give tydelige symptomer. Sommetider er det blot enkelte buksbomkviste, som går ud. Hvis man ikke opdager problemet, og svampens infektion og udbredelse bliver begunstiget af tætte bede og de rette vejrforhold over flere år, kan det gå helt galt.

Et andet tegn på angreb af buksbomkvistdød (Cylindrocladium buxicola) er mørke striber på skuddene. Foto: Venche Talgø.

Undgå at sprede sygdommen
Der bør stilles krav til planternes sundhed mht. buksbomkvistdød ved indkøb af buksbom. Stil spørgsmål til producenten eller importøren om produktionsstedet har problemer med sygdommen, og om planterne er tjekket for angreb af C. buxicola. Sig nej til at modtage plantepartier med symptomer.

Vanding af bør ikke ske med sprinkler eller overbrusning. Brug i stedet drypvanding eller andre metoder, hvor bladene ikke holdes våde i lang tid.

Hvis angreb konstateres, bør man straks kassere de syge planter. Smid dem i en sæk og send dem til forbrænding. Sæt de nærmeste planter i karantæne i nogle uger, indtil man er sikker på, at de ikke er smittede. Husk at fjerne alle affaldne blade, da de er kilde til smitte.

Det er en fordel at opdage angreb i vinterhalvåret, fordi man så kan sanere før vækstsæsonens start. Hermed mindskes risikoen for at sprede smitten, fordi syge planter fjernes, før svampens sporeproduktion begynder.

En forebyggende eller bekæmpende fungicidbehandling ville forudsætte, at alle blade og grene med smitstof på forhånd er fjernet. Der findes dog ikke pt. lovlige svampemidler mod hverken den gamle eller den nye buksbomsygdom i Danmark.

Kundeinformation
Giv information til kunderne i havecentret om, at buksbomplanterne i havecentret eller planteskolen kontrolleres jævnligt for symptomer. Fortæl hvordan angreb genkendes, og at syge planter straks bør fjernes fra haven.

Hvis en haveejer har haft problemer med buksbomgrentørre eller buksbomkvistdød, bør de frarådes at plante nye buksbom, da det er svært at udrydde smitstof i form af gamle blade. I stedet må man anbefale andre stedsegrønne planter, f.eks. taks eller thuja.

Tekst og foto: Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Venche Talgø, Erling Fløistad Bioforsk Plantehelse, Bent Leonhard Gartnerirådgivningen
Kilde: Danske Havecentre marts 2012