slider 1 2017

 

NSH NORDIC A/S            NSH NORDIC logo 2016 595

 

 

 

NSH NORDIC A/S er blandt Skandinaviens største udbydere af produkter til indhegning, træpæle, udendørs leg, samt et bredt program af produkter til uderummet. De udvikler, lagerfører og sælger deres produkter i et tæt samarbejde med kunderne. De stiller deres store viden og brede erfaring til rådighed, så de sammen med kunden skaber den rigtige løsning! De ved, hvad der kræves af en professionel og moderne grossistvirksomhed, lige fra e-handelsløsninger, produktsortiment, logistik set-up, osv.

 

Hvem er NSH NORDIC A/S?

De er beliggende i Brædstrup mellem Horsens og Silkeborg, og blev grundlagt i 1988 af Preben og Christel Norup. Virksomheden startede som en lille gårdbutik med speciale inden for fåreartikler, men har siden været igennem en hastig og spændende udvikling.

I dag beskæftiger virksomheden i alt 35 ansatte og har udover kontoret og lageret i Brædstrup også etableret et salgskontor i Sverige. ”Gårdbutikken” består i dag af et 10.000 m2 stort indendørslager samt 15.000 m2 udendørsareal, som også benyttes til lagerplads. 

Virksomheden er inddelt i to divisioner detail- og projektsalg, hvilket gør dem i stand til at kunne servicere og rådgive kunder indenfor butikssortimenter og e-handelsløsninger i detailbranchen og til større indhegningsprojekter af fx motorveje eller industrigrunde til den professionelle branche.   

Produkter:

Foruden den brede vifte af hegn, pæle og tilbehør til detail- og projektbranchen, forhandler NSH NORDIC også brands såsom Nordic Play, Jungle Gym legtårne, Hy-Land legepladser, HORTUS haveliv samt VENTUS vejrstationer.

Produkterne importeres fra både Fjernøsten og Europa og afsættes til byggemarkeder, detailhandelskæder og øvrige forhandlere i hele Norden.

 NHS Logo HORTUS 1200

 

Stand nr. 4305


 

"Kamado SUMO - Grill som en Mester"

Kamado Sumo Logo Transp Black 1200

Historie

Kamado SUMO er et premium varemærke, der markedsfører og sælger Kamadogrill med et komplet udvalg af tilbehør på det nordiske marked.
Målet er at sælge et produkt af høj kvalitet, i tråd med Big Green Egg og Kamado Joe, men til en betydeligt lavere pris.

Kamado SUMO drives af grill entusiaster, der ønsker at Kamadogrill skal nå ud til et bredere publikum og opbygge en trend, der sætter sig fast på det nordiske marked.
Gennem omfattende erfaring inden for indkøb og logistik har virksomheden etableret meget stærke relationer med deres leverandører for at udvikle produkter af høj kvalitet til markedspris.

Anvendelse   Kamado SUMO Jureskog 3 595

En Kamado er meget alsidig. Den kan bruges som grill og til rygning, pizza bagning og bagning af brød og meget mere.
Det skyldes den keramiske skal, der medvirker til at holde en stabil temperatur, der kan nå op til 400 ° C.
Med en Kamadogrill er det muligt at justere luftstrømmen, så temperaturen styres – ligesom en træovn, og så kan man bage og lave mad som i en almindelig ovn.

Kendetegnet ved en Kamadogrill er netop det keramiske materiale, som giver grillen en optimal isolering og effektivitet.
Evnen til at holde både meget høje og meget lave temperaturer gør denne grill perfekt til at grille og ryge i.
Kødet bliver super mørt og meget saftigt, fordi væsken forbliver i kødet, når det opvarmes langsomt.
Ved de høje temperaturer bages der både pizza og brød i grillen.

Mulighederne er mange, for med al den forskellige tilbehør, er det nemt både at grille inddirekte, men også som traditionel grill, hvor man får glæde af den gode grillsmag. Uanset om du ønsker at lave pulled pork eller bage brød, som kræver en jævn varme, så er Kamadogrillen et godt valg, fordi temperaturen kan nemt styres via lufttilførslen. En Kamado grill kan bruges hele året rundt, selv i Skandinavien.

Stand nr. 4401


 

Ny redskabsserie fra Berger hos ProGræs

     

ProGræs ønsker med deltagelse på denne messe at introducere det prisvindende og tyske kvalitetsmærke Berger indenfor beskærerværktøj og knive.
Mærket Berger er yderst veletableret og nytænkende, og har eksisteret siden 1919.
De har i mange år vundet mange priser for brugervenlighed og kvalitet i Tyskland.
Hele Bergers velassorteret sortimentet er udviklet og produceret af professionelle til både det professionelle og private marked, og de har en lang tradition for at levere til vinbønder, anlægsgartnere og florister.
ProGræs mener, at danske havecentre, planteskoler og i lige så høj grad også de private kunder og haveentusiaster, skal have samme mulighed for at nyde at bruge dette yderst professionelle kvalitetsværktøj, som leverer ergonomi, sikkerhed og lang levetid.

Som et nyt tiltag indbydes alle planteskoler og havecentre til at forhandle Berger sortimentet.

 Progræs collage

 

ProGræs er en virksomhed, som er specialiseret i græsfrø, gødning, maskiner og redskaber. Selskabets målgruppe og kunder er golfbaner, parker, stadions, kommunale anlæg samt øvrige områder, hvor kvaliteten er den afgørende parameter.

Progræs Niels Peter

          prograes jpg Logo 1200

  

 

 

 

 

Niels Peter

Stand nr. 3301

 

 

 


 

Rønhoff

ronhoff

 

Igennem 40 år har firmaet Rønhoff specialiseret sig indenfor unik brugskunst fremstillet i metaller som krom, zink, aluminium, messing og sølv. På Fagmessen vil de især sætte fokus på de meget populære produkter i zink. Bakker i forskellige størrelser og udformninger, spændende skjulere i mange størrelser og andre produkter, som gør en forskel som brugskunst.

Rønhoff holder til i Roskilde, de har Cash and Carry hos Living Mart (det nye Grønttorv i Tåstrup) og du kan se mere på deres hjemmeside www.ronhoff.dk

 

 Rønhoff collage

 

Stand nr. 3332


 

Se de danske gartneres aktuelle planter i Plantebussen

 

 kvinde foran bus 1200x

 

Jette Malmskov er ikke et nyt billede på plantescenen. Du har muligvis mødt hende hos Greemex, hvor hun indtil d. 30. september arbejdede som salgsleder.

Nu har hun fået en idé. Alle detailbutikker og salgsselskaber, som ønsker at se, hvad de danske gartnere går og gemmer på i deres drivhuse, vil hun køre landet tyndt for at vise frem. Plantebussen er så at sige et mobilt showroom eller en minihandelsplads med fokus på dansk producerede planter.

”Jeg elsker at besøge butikkerne og få en dialog om, hvilke varer der sælger. Mange gartnere har svært ved at få omsætning på deres produkter i uoverskuelige webshops, hvor det er nødvendigt at fremhæve nogle planter frem for andre. Hos Plantebussen er der ingen filter, og især det argument kan jeg sagtens se en forretning i”, siger Jette. I en travl hverdag, kan det være svært at holde sig orienteret om de mange trends og planter, der hitter. Når butikken får besøg af Plantebussen, sparer man personaletid og kan træffe beslutninger samtidig med at varerne ses.

Det er planen at aflægge havecentre, blomsterbutikker, salgsselskaber osv. op til 10 besøg pr. år. Jette er frisk på at aflægge i alt 600 – 800 besøg om året fordelt på 27 uger, hvor bussen ruller. Kunden kan bestille varer direkte i plantebussen, men leverancen og selve købet foregår udelukkende mellem salgsselskab og kunden selv.

Plantebussen er med til at fastholde kunden overfor salgsselskabet samtidig med, at kunden altid ved, hvilke friske varer, der er at få. Feed back mellem salgsled og kunden sørger Jette for giver et optimalt fremadrettet fokus på altid at have de rigtige varer på hylden.

 

Stand nr. 3149


 

Planteskoleartikler siden 1968

logo Hartving

 

Det var Orla Hartving Toft, der i 1968 grundlagde Hartving ApS og han ville servicere den ”grønne” branche. Planteskoler, gartnerier og havecentre har gennem årene nydt godt af det alsidige sortiment af planteskoleartikler og tilbehør.

I dag holder Hartving ApS til i Egå, men har tidligere haft til huse i både Holbæk og Silkeborg. I Egå er der både kontor og lager. De har et meget bredt og dybt sortiment af artikler, og kan således være leveringsdygtige i alt lige fra regntøj, etiketter, barkbeskyttere, vandingstilbehør, knive og sakse, tuscher, plast, insektnet og meget, meget mere.

”Vi er utrolig fleksible, og både store og små ordrer håndteres med masser af service”, udtaler sønnen Kim Toft, der trådte ind i firmaet tilbage i 1995.

Hartving ApS glæder sig til at vise nogle af deres meget populære produkter frem på fagmessen – og selvfølgelig til at få en god snak med alle.

www.hartving.dk 

Se bl.a. Hartvings insektnet, ferievandere og fleksbarkbeskyttere.

 

Hartving collage

Stand nr. 3500

 


 

Lilla Fiskaregatans Trädgårdsbutik AB

logo

Et bredt sortiment af frø, krukkeplanter, blomsterløg, stauder, gødning, krukker, redskaber, jord, fuglemad, fuglehuse, insekthoteller, havehandsker, stråhatte, vandingsudstyr og diverse andre hjælpemidler til alt arbejdet i haven.

Lilla Fiskaregatans Trädgårdsbutik har Nordens bredeste sortiment af løg og knolde med ca. 300 forskellige blomsterløg i foråret og 750 sorter i efteråret, hvor de også tilbyder omkring 100 sorter af Amaryllis.

På frøsiden forhandles Lord Nelsons, Johnsons Seeds, Weibulls og Impecta.

www.lillafiskaregatanstradgardsbutik.se

 

Stand nr. 3104


 

Bliv sneglefri med Slugstop slugstop meny tekst

 

 

Sneglestopperen er et produkt, der er resultatet efter flere frustrerende angreb fra de slimede snegle, som synes at være en evindelig plage i haven. Teamet bag Slugstop har udviklet SnegleStopperen, der med sin kobberdel hindrer sneglene i at kravle op til planten. SnegleStopperen er gennemtestet og kan nemt bruges til både enkeltplanter, rundt om krukker, højbede og direkte i et bed i haven.

Produktet er produceret i miljøvenlige stærke materialer og kan holde i mange år.

www.slugstop.com

 

Stand nr. 3241 

  


 

Skinbjerg Design

 

 

Skinbjerg Design er et dansk brand, som tilbyder livsstilprodukter af høj kvalitet og tidløst skandinavisk design.

Fokus for Skinbjerg Design er at tilbyde produkter af smukt design samt en høj og pålidelig kvalitet. Marie Skinbjerg har arbejdet med design af interiørprodukter og kurve i 30 år.

www.skinbjergdesign.dk

 

Stand nr. 3945 




Wecare4u logo

Siden 2006 har WeCare4u A/S forhandlet massagestole og andre massageprodukter.

De er i dag den største virksomhed inden for feltet.
Produkterne er i yderst høj kvalitet og design, og leverer massageprodukter til private hjem, plejehjem, sygehuse, institutioner, skoler samt store og små virksomheder, hvor arbejdsmiljø og personalepleje prioriteres højt.

WeCare4u mener, at deres unikke massageprodukter afhjælper spændinger og smerter i kroppen – gener som ofte opstår i en travl og stresset hverdag.

www.wecare4u.dk

Stand nr. 3001